Hos MV Anlæg, er vi glade og stolte over, at få lov til at med hjælpe med renovering af Fanø Krogaard. Det hele startede ude foran Kroen, hvor der skal være terrasse. Der har vi fyldt sand på, og lagt klinker i sildebensmønster. Alle steder hvor der skal være borde, og siddepladser, har vi lavet sildebensmønster, og alle steder hvor de skal gå, er det blevet lagt i lige linjer. Rundt om hele terrassen er der lagt 2 rækker, som er vendt modsat, ligesom for at ramme det hele ind. Næste etape hedder parkeringsplads. Der startede vi med at pille gamle betonplader op, hvorefter vi fyldte op med stabilgrus. derefter har vi fyldt sand på, og efterfølgende lagt fliser. Her på p-pladsen er der lagt 40×80 cm fliser. På kørearealet/vejen ind til p-pladsen er lagt i lysegrå fliser, og alle båse er lagt i 40×80 i koksgrå, indrammet med gamle slidte brosten, også til at afmærke p båse.